A/B Sigersted

Historie

Af Leif Thordal

AB Sigersteds historie går helt tilbage til 1917, hvor ejendommen blev færdigbygget af murermester Fischer. Dengang var bygningen beliggende med udsigt over stranden, som i dag er banegraven løbende langs Ingerslevsgade. Da Fischer var nået "halvvejs" rundt i blokken, blev byggeriet dog standset. Heldigvis blev det få år efter genoptaget af en anden bygherre, som fuldførte blokken i 1923. Den anden "halvdel" udgøres i dag af AB Skjalm Hvide.

Der har været en del erhvervslejemål i bygningen gennem tiderne, altså forskellige forretninger i Sigersted såvel som i Skjalm Hvides Gade. Der lå for eksempel et ismejeri i hver ejendom - ét på hjørnet ved Absalons kirke og ét, hvor der i dag er en gulvforretning. Der har også ligget en rulleforretning i Sigerstedgade 11.

Fra leje- til andelsboliger

I 1970 opstod tanken om at gøre "Sigersted" til andelsboligforening. Murermester Fischers arvinger - et par tvillinger, der i øvrigt begge var kunstnere, ejede dengang ejendommen. Den ene ejer boede i Sigerstedgade 15 l. - hele etagen.  Nr. 15 st. tv. var portnerbolig. Viceværten boede i dels nr. 7 og nr. 9.

Administratoren meddelte, at ejendommen skulle sælges. Den dengang regerende vicevært foreslog at lave en "andelsboligforening". Meningen var, at beboerne skulle have "forkøbsret" til lejlighederne. Viceværten var dog ikke på så forfærdeligt god talefod med de øvrige beboere. Han henvendte sig derfor til en vellidt beboer, der havde boet i ejendommen i mange år, og bad denne med sit indgående kendskab til de andre beboere om at henvende sig til dem med forslaget om at danne en Andelsboligforening. Kort sagt skulle vedkommende hjælpe med at overtale dem alle til at købe andele. Den vellidte beboer var straks med på idéen, og tilsluttede sig andelstanken som en af de første. Det depositum, som var betalt ved indflytning, samt beløbet på vedligeholdelseskontoen dækkede stort set hele andelssummen, berettes det.

Ejendommens ejer var så fremkommelig og rimelig, at han indvilligede i at overtage de andele, som ikke blev købt af beboere under forudsætning af, at de blev solgt som andelslejligheder ved den hidtidige beboers fraflytning.

D. 4. januar 1971 afholdtes den stiftende generalforsamling. Her blev valgt foreningens første bestyrelse.

Dengang var der et erhvervslejemål på hjørnet af Ingerslevsgade og Skjalm Hvides Gade - en købmandsforretning. Denne hjørnelejlighed er i dag en andelslejlighed. Der var også et erhvervslejemål på hjørnet af Ingerslevsgade og Sigerstedgade - en bilforretning. Der er denne bilforretning, der i dag tager sig ud som gulvforretning. Begge indehavere valgte dog i 1971 at blive andelshavere.

Gården gennem tiderne

AB Sigersteds ejendoms gård har været igennem to renoveringer gennem tiderne.

Fra 1975-80 arbejdede samtlige beboere (andelshavere) med projektet at forny gårdens indretning og udseende.  Alle bidrog med arbejde og "forplejning". En af de ældste andelshavere, som ikke kunne deltage bidrog med 100 kr. til sodavand, hvilket uden tvivl var ret mange flere penge dengang end i dag.

Da gården var gjort færdig, mangledes der penge til beplantning. Ved at stemme dørklokker lykkedes det dog bestyrelsen at indsamle 3-4.000 kr. Med pengene i hånden kunne der nu indrettes små haver på foreningens gårdområde, som ellers ikke var stort.

I 1993 kom den store "gårdsanering" ved kommunens støtte og mellemkomst. Der var tale om et stort kommunalt tilskud, som gjorde det muligt at virkelig løfte gårdens udseende og indretning. Den omfattende gårdsanering stod færdig samme år, og resultatet er dét, der i dag kan ses ud ad køkkenvinduet.

Med renoveringen blev der samtidig sagt farvel til den skarpe adskillelse mellem de to foreninger, der indtil da havde haft gården delt i to. Samtidig blev der i disse år født en masse børn, og dermed begyndte en helt naturlig kommunikation på tværs af "grænsen", som tidligere havde været markeret med først pigtråd (!) og senere jernbanesveller gravet lodret ned i gården. Græsset på den anden side måtte i den grad "ikke betrædes". Hegnet, som før adskilte mellem os og naboforeningen Skjalm Hvide, var nu helt væk, og vi har i dag i stedet et velfungerende samarbejde de to foreninger imellem i et Gårdlaug. Vi er glade for, at vi har fået en dejlig gård, som benyttes flittigt. Midt i gården ligger en bygning, som tilhører AB Skjalm Hvide. Det er den gamle biograf "Boulevarden", der nu er lejet ud til andre formål.

Den store fælles gård står i dag over for nye renoveringstiltag, når den inden for de næste år skal ombygges, så bygningerne klimasikres, og en faskine under jorden skal samle regnvand op til glæde for andelshaverne.

De store skorstene

De usædvanligt smukke skorstene i foreningens del af blokken var blevet pacificeret i 1989, således at kakkelovne eller petroleumsfyr ikke længere kunne anvendes. Lejlighederne fik installeret el-radiatorer og gasvandsvarmere. I 1996 indlagde man både fjernvarme og varmt vand, hvilket var en klar forbedring for ejendommens beboere.

De omtalte skorstene var også medvirkende til, at Stadsarkitekten forelskede sig i ejendommen. Det bevirkede, at kommunen bekostede en meget stor del af udgifterne ved udskiftning af taget i 1995 - på betingelse af at skorstenene blev nedtoget og sat op igen i den oprindelige skikkelse efter tagfornyelsen. Skorstenene findes stadig i dag, om end kun af æstetiske årsager og til højnelse af ejendommens niveau.

Stadsarkitektens direktorat har yderligere erklæret ejendommen "særdeles bevaringsværdig". Det er vi stolte af, og det medfører også et ansvar, som betyder, at vi fortsat skal holde ejendommen i dens nuværende stand, hvilket vi absolut ikke er kede af.

Siden foreningens start har bestyrelsen haft som mål at være bestyrelse i en andelsboligforening, som er rar at bo i, og som alle ønsker at blive boende i. Det betyder blandt andet, at vi håber, at alle medvirker til, at vi også fortsat i fremtiden vil have en pæn, velholdt og velfungerende ejendom.